Nørresundby Sportsdykkerklub, der er en klub under Dansk Sportsdykker Forbund, har hovedvægten på sikkerhed under udøvelse at dykkersporten, og i erkendelse af at sportsdykning ikke er helt uden risici, har Nørresundby Sportsdykkerklub valgt at anvende følgende ansvarsvejledning.

Den enkelte sportsudøver, dykker eller elev gøres hermed opmærksom på at udøveren, dykkeren eller eleven selv er ansvarlig for, igennem sine personlige handlinger, at medvirke til at opnå maksimal sikkerhed under udøvelsen af sportsdykning.

Forud for al sikker dykning, herunder kursusaktivitet, skal du have læst og forstået betydningen af nedenstående forudsætninger for sikker dykning:

  • Deltageren opfylder kravene til den dykning vedkommende skal deltage i. 
  • Deltageren har dykkercertifikat (skal forevises til dykkerleder). 
  • Dykkeren deltager kun i dykning, som vedkommendes certifikat og rutine berettiger til. 
  • Deltageren er sund og rask, og har været det i nogle dage før dykningen. 
  • Deltageren er udhvilet. 
  • Deltageren har fået mad og drikke før dykningen. 
  • Deltageren har ikke indtaget alkohol eller lignende 12 timer før en dykning. 
  • Deltageren er indforstået med at DSF´s sikkerhedsregler anvendes ved enhver dykning. 
  • Deltageren dykker kun med komplet, funktionsdygtigt udstyr. 
  • Deltageren kan anvende dykkertabel og kender dens begrænsninger.

Du gøres desuden opmærksom på, at Nørresundby Sportsdykkerklub har et sikkerhedstillæg, som findes i klubbens vedtægter. Find klubbens sikkerhedsregler her.

Jeg er bekendt med, at det er mit eget ansvar at tegne en evt. ulykkesforsikring. DSF tilbyder en individuel ulykkesforsikring til alle medlemmer, der dækker alle former for dykning i hele verden.

Jeg bekræfter ved min accept af deltagelse på nskdyk.dk, at jeg har læst og forstået denne ansvarsvejledning, herunder hvordan du selv er ansvarlig for at bidrage til optimal dykkersikkerhed.

 

Version 2014.11.17