Netop hjemvendt fra klubtur til Filippinerne er det vist på sin plads med en lille beretning. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde eller ende, på grund af de mange indtryk, så det bliver en kort opsummering og brudstykker jeg lige kan huske.

coron vrag haj

Vi startede turen med at dykke vragene omkring Coron. Vragene består af den japanske handelsflåde som blev sænket af USA under anden verdenskrig. Vragene ligger på lavt vand og der er derfor god tid til at få set sig omkring. På de fleste af vores dyk brugte vi mere tid i vragene ind udenfor og vi så mange spændende ting som biler, bulldozer, gasmasker, flasker, ris og meget mere inde i vragene. Jeg har ikke udstyr til at tage billeder i vragene så det blev kun til nogle få skud.

Efterfølgende gik turen med liveaboard til Apo Reef. På vejen fik vi dykket nogle af de vrag der ikke kan nås med dagstur og vi fik også lige set en søko. Apo Reef er naturdyk og det er specielt de pelagiske fisk det drejer sig om så den stod på dykning i det blå og strømdyk. Vi så stort set hajer på alle dyk – flere end jeg kan tælle samt tun større end mig selv, baracudaer, blæksprutter, moræner, søslanger og en masse andet. 

Efter en lille uges liveaboard havde Bokser set nok natur og vi tog lige et par dage mere med vrag. Det er ret fascinerende at starte med at svømme ind gennem hvor skrueakslen har siddet og så tage den gennem maskinrum ind i last og videre gennem skibet for at afslutte dykket i stævnen. Det skal vist lige nævnes at de fleste vrag er mellem 100 og 200m lange.

Tak for en god tur jeg sent vil glemme.

{jcomments on}