- Skrevet af: Søren Theilgaard
Lørdag 18 Maj 2019, 08:00 - 17:00
Turleder: Søren Theilgaard
Rib tur til der hvor det passer bedst.
Mødetid kl 8:00 Afgang kl 8:30
OWD så alle kan deltage.
Jeppe, Anne-Mette, Mette og Peter V har meldt sig intereserede på FB så de har fortrinsreg.
Hvis vi bliver flere end 6 håber jeg vi kan låne en rib i ASK
- Skrevet af: Peter Valler
I dag var fem gæve guttere plus det løse samlet for at få sat skik på materiale og joller til seasonstart. Der blev virkelig taget fat, så der blev godt nok kørt nogle trailerlæs affald væk, og dagen blev afsluttet med et dyk for nogens vedkommende.
Der blev ryddet op i kompressor og materialerum.
Rydde op i værktøj og sat labels på skuffer så alt kan lægges rigtigt tilbage samt en del nyt værktøj
- Skrevet af: Steffen Frahm
Skærtorsdag var der slået en RIB-tur af Jonas, en af klubbens nye bådførere. Vi havde sat næsen op efter Vestkysten og det fine påskevejr skuffede os ikke. Så fra morgenstunden blev RIB’en hurtig klargjort udfra checklisten og bilerne pakket og GPS’en blev sat mod Hanstholm.
Planen for dagen var vragene Pollux og Jan Magrethe som begge ligger indenfor 10 sømil fra Hanstholm. Vi sejlede ud i det smukkeste påskevejr og havde vinden i ryggen på vej mod Pollux.
Pollux er er et fint gammelt dampskib som har ligget på bunden i godt 100 år. Så vraget er meget nedbrudt, men der er mange fine detaljer og et imponerende dyreliv. Vi håbede dog alle på at få skudt en fisk, men første hold støvsugede Pollux for alt svømmende liv så vi andre måtte tage til takke med krabbekløer som der til gengæld var rigeligt af. Sigten på Pollux var kun knap 5 meter og for Vestkysten er det jo ikke imponerede. Efter Pollux satte vi kursen mod Jan Magrethe som ligger mellem Pollux og Hanstholm. Her var der blæst en smule op så vi fik lov at føle at vi var i live under sejlturen til Jan Magrethe. På Jan Magrethe havde vi noget bedre sigt og igen blev der skudt et par fisk. Jan Magrethe er et noget yngre vrag så der er masser af detaljer, nogle er dog begravet i sandet at se da hun ligger på styrbords side. Et par stykker sprang enten over andet dyk pga. vand i dragten, eller tog et kortere dyk.
Tak for turen!
Deltagere: Jonas, Jeppe N, Peter V, Simon, Kildegaard og Steffen
Billeder af hhv. Pollux og Jan Magrethe fra vragguiden.
- Skrevet af: Steffen Frahm
Foråret er over os og dykkersæsonen er allerede så småt kommet i gang. Da vi forhåbentlig har en lang og fed dykkersæson foran os er det tid til at få gennemgået klubbens materialer og udstyr så alt er tip-top til sæsonen. Indtil videre er planen for dagen følgende:
- RIB gennemgåes og køres til service.
- Trailere gennemgåes og fejl udbedres.
- Kompressorer gennemgåes.
- Oprydning - især materialerum og garage. Affald køres på lossepladsen.
Såfremt der er andre skavanker hist og her vil materialeudvalget gerne informeres så det kan komme på listen.
Denne dag er en super god mulighed for nye medlemmer og andre der gerne vil kende klubudstyret bedst muligt, f.eks. også de som ønsker at blive bådførere. Hvis tiden tillader regner vi med at sejle en lille tur på Fjorden for at teste/introducere RIB’en inden denne køres til service.
Vel mødt! Tilmelding her
Mvh
Materialeudvalget
- Skrevet af: Peter Valler
Netop hjemvendt fra klubtur til Filippinerne er det vist på sin plads med en lille beretning. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde eller ende, på grund af de mange indtryk, så det bliver en kort opsummering og brudstykker jeg lige kan huske.
Vi startede turen med at dykke vragene omkring Coron. Vragene består af den japanske handelsflåde som blev sænket af USA under anden verdenskrig. Vragene ligger på lavt vand og der er derfor god tid til at få set sig omkring. På de fleste af vores dyk brugte vi mere tid i vragene ind udenfor og vi så mange spændende ting som biler, bulldozer, gasmasker, flasker, ris og meget mere inde i vragene. Jeg har ikke udstyr til at tage billeder i vragene så det blev kun til nogle få skud.
Efterfølgende gik turen med liveaboard til Apo Reef. På vejen fik vi dykket nogle af de vrag der ikke kan nås med dagstur og vi fik også lige set en søko. Apo Reef er naturdyk og det er specielt de pelagiske fisk det drejer sig om så den stod på dykning i det blå og strømdyk. Vi så stort set hajer på alle dyk – flere end jeg kan tælle samt tun større end mig selv, baracudaer, blæksprutter, moræner, søslanger og en masse andet.
Efter en lille uges liveaboard havde Bokser set nok natur og vi tog lige et par dage mere med vrag. Det er ret fascinerende at starte med at svømme ind gennem hvor skrueakslen har siddet og så tage den gennem maskinrum ind i last og videre gennem skibet for at afslutte dykket i stævnen. Det skal vist lige nævnes at de fleste vrag er mellem 100 og 200m lange.
Tak for en god tur jeg sent vil glemme.
{jcomments on}