- Skrevet af: Peter Valler
I weekenden blev sikkerhedsdagen overstået og generelt set var det med meget flotte flasker. Desuden fik mange serviceret grej og med det nuværende vejr begynder det at lugte lidt af forår. Nå ja, vi fik også samlet sammen til en god fest...
Flaskerne er i år markeret med en hvid snor og gråt emblem:
Alle flasker der ikke blev tjekket ligger i garagen hvor de plejer.
Når de sidste flasker kommer tilbage fra trykprøvning må vi lige få kigget dem. Det kommer selvfølgelig til at koste mange øl :)
- Skrevet af: Peter Valler
Så er vi igen på den tid af året hvor vi skal have afholdt sikkerhedsdag, så vi kan være klar til den nye sæson. Den 16. februar fra kl. 9 tjekkes alle flasker som godkendes til fyldning i 2019 og vi vil desuden tjekke regulatorer, rense flasker samt ventiler og rode med grej, lige som vi plejer.
Der vil blive sat en seddel op i klubben snarrest hvor alle kan skrive sig på til en specifik tid.
Alle flasker der efter sikkerhedsdagen, eller uden yderligere aftale, ikke er godkendt vil blive sat op i rummet under broen.
Vi satser på at Hus- og barudvalget vil afholde et brag af en fest som de plejer :)
Mvh. Materialeudvalget
- Skrevet af: Peter Valler
Så er det blevet tid til en tur til Stavanger igen. Området byder på en række spændende vrag i verdensklasse samt fantastiske naturdyk med et anderledes dyreliv vi ikke oplever i det sydlige Norge, og der plejer at komme godt med krabber, muslinger og fisk med hjem til gryden. Vi skal bo i Stavanger Dykkerklubs klubhus hvor bådebroen er lige uden for døren.
Der er mange vrag i området men et af de mest nævneværdige er D/S Dresden som er et 173,5 m langt dampskib som ligger på 18 – 50 m (se s/h billedet). Desuden ligger der flere vrag mindre end 5 minutters sejlads fra klubben bla. D/S Nesoddtangen som ses på billede nr. 1. Oftes dykket vraget af Ceang også i dette område.
Ud over vrag er der også rigtigt fine naturdyk. Det er muligt at dykke, f.eks. natdyk, lige uden for klubhuset og gode vægdyk i fjorden hvor man bla. Kan dykke under Prædikestolen. Se en fin turberetning fra en tidliger klubtur her.
Dykningen er for alle med AOWD eller tilsvarende og der må forventes et par dyk til de 40m og lange sejlture.
Yderligere info kan findes dette dokument.
Tilmelding er først gældende ved indbetaling af depositum på 1700 kr. Ved afbud uden der findes en afløse betales alle faste udgifter, da det ikke er fair at de andre skal stå med dem.
- Skrevet af: Peter Valler
I går var en flok fra NSK på et meget strømfuldt sidste dyk med de gode folk fra Nord.
Vi ses i det nye til mange flere dykkeroplevelser. Pas på fingrene i aften, det er svært at give OK tegn uden dem.
- Skrevet af: Peter Valler
Pt. ser vejret fint ud, så vi forsøger os med en tur til noget kystnært med prioritet til de nære vrag ved Grenå, hummere ved Livø eller en tur til Lillebælt.