Endelig kom dagen. Forventningerne var skyhøje, og denne tur, som i kalenderen var slået op som ”Åland VragParadis” skulle vise sig ikke at skuffe!

aaland  klokke belliver

Vi kom afsted fra klubben til planlagt tid 18.30. 5 mand. Daniel, Valler og Bokser i Daniels uopslidelige Toyota. Jeg selv og Scheuer i hans Mercedes. Afsted det gik mod Frederikshavn, hvor Stena Jutlantica lagde fra kaj 20.15. Ombord på færgen blev vi hurtigt enige om at det eneste rigtige var, BUFFET! J Fremme i Gøteborg ventede heldigvis kun en kort køretur da vi havde booket en Airbnb overnatning for natten. Og på trods af at Daniel og jeg måtte dele en sovesofa og bokseren måtte tage til takke med en hobbit seng, fik alle vidst en god nats søvn, og vi kunne fortsætte vores tur næste morgen efter et par kopper kaffe og en nutellamad.

560 kilometer, en pizzabuffet og et par tissepauser senere var vi fremme ved næste færge i Kapellskar, som skulle sejle os til endestation Mariehamn, Åland. På daværende tidspunkt havde vi været afsted i lige knap et døgn, så her kunne vi passende nappe turens 3. buffet Da vi måtte konstatere, at appetitten ikke var den største efter en inaktiv dag i bilen, gik vi i butikken og fik handlet proviant og øl til de kommende dage. Fremme i Mariehamn blev vi indlogeret i en fin hytte og efter et par godnatbajere, hoppede vi alle til køjs. Klar til at dykke næste morgen.

 

1. Dykkerdag, torsdag:

Vi mødtes på dykkercentret kl 08.45 med pakkede biler. Vejret var perfekt og humøret i top, og da vi fik besked om, at turen gik til S/S Belliver, ville begejstringen ingen ende tage. Efter en kort køretur fra dykkercentret, blev vi samlet op i en lille havn af en af dykkercentrets 2 rib både. Og afsted det gik. 20 minutters sejlads senere var vi fremme.

S/S Belliver blev bygget i 1903 i Middlesbrough, England. Hun er 58m lang og 9m bred. Den 8. september 1911 sejlede Belliver fra Björneborg i Finland, lastet med træ mod destination Plymouth i England. Hun nåede dog aldrig frem. Først 98 år senere i 2009 blev S/S Belliver atter fundet, og ved lidt af et tilfælde, i forbindelse med eftersøgningen af den russiske ubåd S-2. Vraget hviler i dag på 34m dybde og står helt ret på kølen som et rigtig Anders And vrag og bugner af detaljer, som bl.a. Skibsklokke, maskintelegraf, kompas, log, lanterner, dampfløjte og utallige koøjer.

Første hold i vandet var Valler og Daniel, og kort tid efter fulgte Bokser, Scheuer og jeg selv. Da vi fandt enden af bundtorvet som var bundet på i stævnen, kunne vi begynde vores tur rundt på vraget. Det var virkelig imponerende at se, hvor velbevaret vraget var efter så mange år på havbunden. Og ikke fuldstændig pelset for effekter som vi er vant til. På vores første dyk rundt på vraget fik vi set Lanterner, som lå nærmest helt intakte. Maskintelegrafen hvor man stadig kunne læse skriften på skiven, 2 helt intakte rat + et lettere ødelagt nødrat.

Loggen som stadig sad lige så fint på rælingen, og sidst skibsklokken som stod lige så fint på dørken med navn og årstal. Sikke et vrag! Dyk 2 tog vi samme tur rundt igen og her lykkedes det os også, at finde dampfløjten som stadig sad på skorstenen.

Tilbage i båden sad alle med et stort smil, hvilket ikke blev mindre da vores bådfører fyrede op for de 2*300 hk og turen tilbage til havnen foregik på fladt vand med 51 knob J Herefter blev flaskerne afleveret på dykkercentret, og vi kunne køre hjem, slappe af og drikke lidt øl. Om aftenen tog vi på en restaurant i Mariehamn og spiste sammen med folkene fra dykkercentret og 20 andre dykkere.

log belliver  belliver rat

2. Dykkerdag, fredag:

Efter at have smurt madpakker og spist morgenmad gik turen atter til dykkercentret. 08.45 var alle mand klar. Det var blæsende, så dagens dyk skulle foregå på vraget Plus, som man altid kan dykke da det ligger indenskærs i indløbet til Mariehamn. Desværre foregik dagens dyk ikke fra rib båd men derimod fra dykkercentrets ”kutter”. Det fungerede ganske udemærket, men vi var dog alle enige om at en rib båd er vejen frem og det eneste rigtige.

Plus var en 3 mastet jernbark, der blev bygget i 1885 i Hamborg, hun var 70 meter lang og var udelukkende et sejlskib, altså ingen motor. Plus forliste under en storm i 1933 i indløbet til Mariehamn, hvor 12 af de 16 besætningsmedlemmer omkom. Plus hviler i dag på 17-32 meters dybde, med 40 graders SB slagside. I 1999 blev Plus rangeret på en top 10 liste overvrag i Skandinavien af det norske dykkermagasin DYK.                 

Fremme ved vraget efter 20 minutters sejlads, var første hold i vandet igen Valler og Daniel. Og som dagen før fulgte vi andre trop kort tid efter. Sigten på Plus var ikke imponerende, og ligesom på Belliver dagen før var der fuldstændig mørkt. Absolut ingen sollys trængte igennem til vraget, hvilket gjorde stemningen på vraget en smule dyster. Men igen, på trods af knap 100 år på havbunden var der masser at se. Vi var især imponerede over træværket. Over alt var der fine træudskæringer, blandt andet en såkaldt galionsfigur. Som dog mest af alt lignede en stor kanelsnegl J Men på trods af den knap så gode sigt, havde vi alle et par rigtig gode dyk, og det kunne være fedt at komme til bage dertil, og håbe på lidt bedre sigt.

Tilbage i havn med udstyret pakket i bilerne og flaskerne afleveret på dykkercentret, kørte vi hjem til vores hytte. Her var der igen god tid til afslapning og lidt koldt til ganen, inden vi igen mødtes med de andre dykkere på en af byens restauranter til fællesspisning.

rib aaland  godmorgen

 3. dykkerdag, lørdag:

Sidste dykkerdag, vejret var igen perfekt og vi var spændte på at høre, hvad vi skulle dykke da vi mødte op på dykkercentret. Beskeden lød at vi skulle køre til en lille havn nord på øen hvor vi ville blive samlet op af ”kutteren” og at vi skulle dykke på 2 vrag. S/S Hesperius og M/S Gavle.

S/S Hesperius var et finsk dampskib, lastet med træ, på vej fra Finland til England, da det i 1884 sejlede på et skær og forliste nordvest for Åland. S/S Hesperius var 63 meter langt og hviler i dag på 10-45 meters dybde.

Vraget ligger godt spredt ud på havbunden, men for første gang oplevede vi virkelig god sigt. Vi startede dykket med at gå til 35 meters dybde, hvor vi fandt skruen og herfra svømmede vi langsomt op over vraget hvor der var meget at kigge på i de spredte vragdele. Centralt og mest markant var den kæmpe store skrueaksel som lå frit, men vi var også heldige at finde et anker og maskintelegrafen. Vraget ligger ovenpå en klippe, hvilket gjorde det muligt at svømme ind under vraget i den ene side og komme ud på den anden side. Fedt dyk! Og Daniels dyk nr. 200 J

S/S Gavle var et svensk søredningsfartøj bygget i 1942. I 1975 sejlede skibet på grund i stormvejr, og efter at have stået på grund i flere dage gled skibet af grunden og til bunden hvor det i dag hviler på 27 meters dybde. Vraget står på kølen med 40 graders BB slagside.

Igen var Valler og Daniel første hold i vandet, og vi andre fulgte efter. På vraget var der god sigt og det, sammen med at vraget ikke var så stort, gjorde det hurtigt nemt at overskue. M/S Gavle var på sin tid et meget moderne skib, så alt er at finde ombord såsom radar, vhf, skipperstol og ikke mindst kompasset som Valler fik et fint billede af, efter at have gravet det frem i styrehuset. Igen igen snakkede vi om hvor vildt det er, at vraget er så velbevaret. Alt var simpelthen intakt og det kunne mest af alt se ud, som om skibet var gået ned for et par år siden. Efter 35-40 minutter på vraget var det tid til turens sidste opstigning.

Vi sluttede dagen af med fælles spisning og fadøl på en flydende restaurant i Mariehamn, endnu engang sammen med gutterne fra dykkercentret og en masse andre dykkere. Og vi fik takket af for nogle super fede dykkerdage.

fad  kompas

Søndag, hjemrejse:

Vækkeuret ringede tidligt, og efter en hurtig oprydning i hytten gik turen mod færgen, hvor morgenmaden blev spist. Buffet selvfølgelig J Scheuer fik tømt taxfree butikken for snus, inden vi kunne køre af færgen igen i Sverige. Og så gik turen ellers mod Gøteborg. 6-7 timer senere kunne vi så køre ombord på færgen til Frederikshavn hvor turens sidste buffet skulle nydes.

snus

Sent søndag aften var vi tilbage ved klubben, efter en lang rejsedag. Men trods den lange tur frem og tilbage er jeg sikker på, at alle på turen synes det var det hele værd. Sikke en fed tur! Jeg skal helt sikkert tilbage til Åland og dykke igen, for som Valler skrev det, da han lagde turen op for et halvt års tid siden, Åland, det er virkelig et vragparadis!

 

                                                   Tak for en kanon tur drenge!

Åland


Log ind for at skrive kommentarer